Hvad ligger som forklaring på, at et stempelur er smart..?

Hele den vestlige verdens buzzword er effektivisering… Fuldstændig ligegyldig hvor man fæstner mit blik, er de ansatte nødsaget til at arbejde hurtigere. Det er nu påkrævet, at vi alle skal nå præcis det samme, men på meget mindre tid… Til at implementere denne ekstreme effektivisering har man på næsten alle arbejds-pladser beskæftiget sig med tidsregistrering, timeregistrering, fraværsregistrering, og yderligere et stempelur for at have mulighed for at kontrollere de ansatte yder som de skal… Det er tydeligt for mig, at effektivitets-iveren er blevet for meget… Det er stort set i hvert fald en gang om ugen, at vi kan læse i avisen, at menige både offentlig og privat ansatte er gået ned med stress på grund af, at de ekstremt høje krav til den enkelte medarbejder har ændret sig… Stress er en af vores kulturs allerstørste livstruende sygdomme, og jeg er ikke i tvivl om, at der er en tæt relation mellem tidsregistrering, timeregistrering, & fraværsregistrering på arbejdspladsen og et stresset liv…

Overdrevent mange folk beder til gud om, at verdens befolkning kan se frem til bedre tider. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at alle mennesker skal gå ned med stress!! En hel del er af den mening, at det er koloenormt fortrinligt, at der nu er virkelig meget fokus på grundlæggende trivsel på mange arbejdspladser. Men samtidig med dette positive fokus, ses ligeledes en fokusering på effektivisering. Det ses tydeligt i den omsiggribende kontrollering varetaget af al den tidsregistrering, timeregistrering og fraværsregistrering… Herudover er der ligeledes den bippende lyd fra et forældet stempelur, som i hvert fald heller ikke bidrager til et rart arbejdsmiljø. Jeg har selv været beskæftiget på en fabrik, hvor vi til adskillige udviklende samtaler blev konfronteret med konklusionen på den tidsregistrering, timeregistrering, og fraværsregistrering, der var blevet nedfældet omk. vores indsats. Det var bestemt ik behageligt, & majoriteten opfattede det som decideret ”overvågning”. Så min opfordring til alle ledere lyder; hold opmærksomheden på lyksaglige arbejdre, frem for effektivitet. Dét er jeg overbevist om når alt kommer til alt vil optimere tallene på bundlinjen… Og så er vi alle sammen jo lykkelige, og det må være det afgørende.