Alle i min familie lægger trygt og rart i sengen med nye røgalarmer.

Jeg blev vækket fra min søvn en nat ved en øredøvende lyd…

Det bliver klart for mig, at den opslidte røgalarm bare er medtaget, idet jeg lynhurtigt indser, at det ikk’ er en brand, der har sat den i gang. Det er nautrligt en tilfredstillelse at erkende, at min røgalarm bare gik i gang grundet et minus. Ikke desto mindre vedbliver min røgalarm ved med at være træls. Røgalarmer er soleklart produceret på den led, at de ikke lige kan slukkes. Røgalarmer er udformet til verdens ende at være agtsom. Da jeg erfarer, at min røgalarm er bleven aktiv, på grund af den mangler batteri, er min tilfredshed selvfølgelig stor. Da jeg direkte der efter finder ud af, at røgalarmer er designet sådan, at dens lyd ikke stopper, når batteriet tages ud, føler jeg mig en smule slap.

Åbenlyst er det skarpt således, som røgalarmer er designet. Men alligevel kan jeg ikke glemme, hvorledes min røgalarm tillintetgjorde halvdelen af natten! Jeg kunne simpelthen ikke afbryde min røgalarm, upåagtet gentagne utrættelige tests. Efterfølgende føler jeg mig begribeligvis glad for, at der ikke var røg i min gang, på samme måde påskønner jeg, hvor storartet røgalarmer er blevet skabt.

Min umiddelbare impuls var, at det var meget generende, for jeg var stresset, og kunne kun tænke på at sove. Dernæst slår det mig, at det er min travle røgalarm, der er trådt i kraft. Igen igen er min første indskydelse ikke at søge væk, til trods for en nyttig røgalarm skal udfylde den opgave at varsle om en ummidelbar livsfare. Min ubevidste idé var derimod: dén røgalarm er fantastisk påtrængende…